| Besked: |
Hej Tvillinge-forældre
Jeg søger syn på at være privat dagpleje for egne tvillinger og er meget interesseret i, hvis der er nogle, der har erfaringer med det eller gode råd i forbindelse med mine overvejelser om, at blive det indtil de skal i børnehave.
Jeg har tvillinger på 12 måneder, som jeg pt. er privat dagpleje for indtil 1. april 2012, hvor vi forventer, at de får tilbudt vuggestueplads. Det er en dreng og en pige, og de er de skønneste, gladeste og mest harmoniske unger, der har meget glæde af hinandens selskab:-)
Når det ikke lige er snevejr som i dag, og de er raske (drengen har feber i dag) sørger jeg for at komme meget ud med dem. Det sidste år har den selvfølgelig stået på tvillinge-mødregruppe og veninder på barsel, men nu hvor de fleste er ved at starte arbejde, er jeg begyndt at gå i diverse legestuer, og så snart foråret melder sig (og de har fået knækket koden til at gå), så er jeg klar til at tage på legepladser, i skoven, i zoo (vi har årskort og bor i gåafstand) osv.
Jeg nyder, at gå hjemme med dem - nyder hvert et smil, deres pludren, deres udvikling - det er sådan et priviligie at kunne opleve.
Derfor er det, at jeg er begyndt at overveje, om jeg skulle holde dem hjemme indtil de skal i børnehave - altså yderligere et år og 10 måneder. Det er så kort en tid, at man har mulighed for at være så intensivt sammen med dem (pludselig skal de jo i børnehave, skole, og så bliver det meget sjovere at være i SFO med vennerne:-)
Jeg er akademiker, og har et job, der står og venter på mig. Det er mit første job efter endt uddannelse, og det var ikke let at få grundet finanskrisen. Jeg er imidlertid ikke særlig glad for det, da jeg ikke føler mig fagligt udfordret. Dog er der højst sandsynlig gode muligheder for at søge internt videre, hvis jeg vælger, at genoptage jobbet og sende de små i vuggestue. Min arbejdsplads ligger i en sådan afstand, at jeg er væk 10 timer om dagen, dvs. jeg vil være væk hjemmefra fra 6-16 eller 7-17, hvilket jeg ikke synes er en rar tanke, når man har små børn, der går i seng kl. 19. Så får jeg jo slet ingen kvalitetstid med dem i hverdagen - en problematik, I måske kan nikke genkendende til?
Det er således den anden grund til, at jeg overvejer at blive hjemme med dem. (det er ikke muligt at gå ned i tid eller at få en deltidsstilling i min branche)
Mine bekymringer er imidlertid mange:
- Vil jeg være i stand til at stimulere dem tilstrækkeligt - jeg er jo ikke uddannet pædagog, men bare en mor, der forsøger at gøre det så godt som muligt.
- Vil de blive sat bagud i socialiserings-processen, fordi de så først starter i børnehave?
- Vil jeg kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet igen efter at have været væk fra det i hvad der så bliver ca. 4 år? (tænker det jo ikke just pynter på cv'et)
- Vil jeg komme til at kede mig? Det første år er jo fløjet afsted fordi det hele var så nyt og spændende, og man havde mødregruppen, men vil jeg komme til at savne at tale med "voksne" og vil jeg begynde at savne de faglige udfordringer?
Er der nogle af jer, der har gået med lignende overvejelser? Hvad endte I ud med? Hvordan var det?
Skriv meget gerne alle de tanker, mit brev vækker - jeg synes det er en rigtig svær beslutning og vil sætte usigelig stor pris på jeres hjælp!
Bedste hilsner
MMoe
|